Skjorteservice

Skjorter ser pæne og eksklusive ud. Derfor tyer de fleste af os til skjorter, når vi skal være lidt finere, hvad end det er på arbejdspladsen, en lækker restaurant, teateret, eller når vi får gæster. Men skjorter har brug for nænsom rens og pleje for fortsat at udstråle kvalitet og eksklusivitet.

Det største slid på dine skjorter sker, når de vaskes. Men med den rette rens og vask kan du forlænge levetiden af dine skjorter. Hos Byens Rens er vi specialiseret i skjorteservice, herunder vask strygning og rens af skjorter. Vi tilbyder vores service til både private og som firmaaftale ude på virksomheder.

Spar tid og lad os klare skjorterne

Vores skjorteservice er blevet et kæmpe hit. Vi vasker og stryger 4 skjorter for kun 98kr. Afleverer du mere end 4 stk. er prisen 25kr/stk.

Det er en ydelse, som er til at forstå, for oftest vil man egentlig gerne gå i skjorter, men vask og især strygning er for besværlig. For 25 kroner pr. skjorte, kan det ikke betale sig at gøre selv.

Servicen gælder hos vores mere end 800 indleveringssteder i Danmark: https://www.byensrens.dk/byer/

Definitionen på en “Skjorte vasket & strøget” er:
  • Skal kunne tåle minimum 40 graders vask
  • Ingen pletbehandling
  • Stryges på skjortefinisher (maskine)
  • Skal have knapper hele vejen ned på front
  • Må ikke være en lang skjorte eller børneskjorte
  • Vaskbar stregkode isættes
  • Skal indleveres opknappet både på front, ved ærmer/manchet og krave

Hvis disse kriterier ikke opfyldes, takseres det som en “Bluse/let top” (hvis Rens) eller som “Håndstrøget skjorte” (hvis Vask).

Hvis man ønsker, at en skjorte skal “Håndstryges” eller pletbehandles skal det specifikt skrives på ordren, ellers vil skjorten som udgangspunkt behandles som “Skjorte vasket & strøget på maskine”

I afsnittet her vil vi beskrive hvordan vi behandler skjorter og hvad du kan forvente.

Vi er kompromisløse i de ting vi gør og derfor følger vi denne fremgangsmåde når du sender dine skjorter til vask og stryg hos Byens Rens:

  1. Vi modtager skjorterne i en pose og uden bøjler. Herefter bliver de gennemgået og får isat vaskbare stregkoder#, så skjorterne ikke bliver forbyttet. Skjorterne sorteres efter kulør og anvisning.
  2. Vi vasker skjorterne. Hvide skjorter får tilført blegemiddel i vasken, så de fremstår flotte hvide. Skjorterne vaskes ved lave omdrejninger.
  3. Skjorterne tørretumbles ikke (mange renserier gør det, men det forringer holdbarheden på skjorten)
  4. Krave og manchet bliver strøget
  5. Skjorterne kommer i våd tilstand på vores Veit Skjortefinisher der er den bedste på markedet. Skjorten dampes op og blæses tør. Det skaber et resultat man ikke kan komme i nærheden af med almindeligt strygejern.
  6. Skjorten stryges kort i hånden de steder der måtte være krøller. Skal resultatet dog være helt perfekt, så har vi en service til dét*
  7. Skjorten hænges på sort metalbøjle. Vi lukker knap 1 og 3 fra oven, således at skjorten holder sin form når den indpakkes
  8. Skjorten pakkes pænt ind i folie
  9. Vi tager afsked med skjorterne og tænker på, at endnu en kunde nu bliver velklædt

Vi udretter ikke mirakler for 25kr pr. skjorte, men du kan være sikker på et rigtig flot resultat og at du slipper for at skulle bruge tid på vask og strygning af skjorter fra nu af. Prisen på 25kr/stk gælder dog ikke silke-, viscose-, uld og smokingskjorter, eller lange skjorter. Skjorterne skal kunne tåle at blive vasket ved 40 grader.

Byens Rens isætter vaskbare stregkoder i skjorter, duge og sengetøj på ikke-synlige steder når Emnet er i anvendelse, for at sikre at disse Emner ikke forbyttes. Mærkerne kan fjernes igen og Byens Rens hjælper gerne med at gøre dette uden beregning, men Byens Rens garanterer ikke for at man ikke kan se, at der har siddet et mærke i stoffet. Mærkningen er en forudsætning for vores Skjorteservice.

Skjortevask, strygning og rens af skjorter til private og erhverv

Hos Byens Rens har vi indleveringssteder i hele Danmark.  Indleveringsstederne er tøjforretninger, der har forstand på tekstiler og som har gode åbningstider og central beliggenhed. Alle indleveringssteder har markedets hurtigste leveringstid på rensetøj, uanset hvilken by du bor i.

Vi har desuden branchens bedste firmaaftale for rens af skjorter på arbejdet. Vi tilbyder at hente og bringe rensetøj og skjorter to gange om ugen på din arbejdsplads, og du betaler nemt via MobilePay, så der ikke er omkostninger til administration. Læs mere om firmaaftalen her

Skjorteservice