Vask & rulning af Duge

Vores tørre- og strygerulle kan håndtere duge i alle størrelser. Vi ruller duge på den gammeldags måde. Vi ruller altid din dug i våd tilstand med den helt rigtige restfugtighed for at sikre det bedst mulige resultat. Vi folder dugen sammen på den “gammeldags” måde hvor dugen får de karakteristiske “mågevinge-presfolder”. Dugen leveres flot indpakket i kvalitetspapir.

Især vask og rul af Georg Jensen Damask duge er noget vi har mange års erfaring i. Vi vasker og ruller blandt andet Georg Jensen duge for Michelin restauranten Ti Trin Ned i Fredericia. Her har vi sammen med Ti Trin Ned og Georg Jensen Damask udviklet en metode, som giver den helt rigtige struktur og stivelse, så dugene er “crispy” og fibrene skinner.

Byens Rens vasker og ruller mere end 20.000 duge for privatpersoner hvert år, så du er sikret hurtig levering og god kvalitet.

Med et flot resultat fremhæver dugen porcelænet og den gode mad. Dette giver gæsterne en god og uforglemmelig oplevelse af et gæstfrit hjem, hvor gæsterne føler sig værdsatte.

Hvad skal du være opmærksom på når du får vasket og rullet dine duge hos Byens Rens?

1) Duge kan trække sig og vi kan ikke garantere at de ved rulning ikke kan have tendens til at blive en lille smule skæve, når man lægger dem kant til kant
2) Vi kan ikke garantere at pletter går 100% af – slet ikke hvis de er rødvin (særligt biodynamisk), stearin eller sovs/fedtpletter. Vi er enormt omhyggelige og vedholdende, men garanti om at de bliver som nye, kan ikke udstedes på forhånd.
3) Det tager 2 uger at få vasket og rullet duge

Hvad koster det at få vasket og rullet duge?
Dug 1-5mtr Vask & Rul 120 kr.
Dug >5mtr Vask & Rul 220 kr.
Servietter Vask & Rul 20 kr.
Dug 1-5mtr KUN Rul 98 kr.
Dug >5mtr KUN Rul 180 kr.
Servietter KUN Rul 17 kr.
Dynebetræk/Lagen Vask & Rul 40 kr.
Dynebetræk/Lagen Dobbelt Vask & Rul 62 kr.
Hovedpudebetræk Vask & Rul 30 kr.

Vask og rul af duge