Vask af silkedyne

Silke er en naturlig fiber. Vask med andet end vand vil medføre, at den mister nogle af sine naturlige egenskaber. Silkefyldte dyner er ikke beregnet til brug, hvor hyppig rengøring kan være nødvendig. I den perfekte verden behøver du aldrig at rengøre din silkedyne og den holder sagtens 10-15 år. Men der kan naturligvis være situationer, hvor en komplet rengøring er nødvendig, så i afsnittet her vil vi beskrive, hvad man kan gøre for at få sin silkedyne til at holde i mange år.

Hvis du er i en situation der kræver rengøring, uanset hvad du gør, så prøv ikke at vaske din silkedyne i vaskemaskinen! Silken hærder og hænger sammen og du ødelægger din dyrebare dyne.

Vær opmærksom når du skal rengøre din silkedyne

Silke er naturligvis allergivenligt, og der skal udvises forsigtighed og sikres, at der ikke anvendes kemikalier eller enzymer, som nedbryder silkens naturlige egenskaber.

Under alle omstændigheder er det helt udelukket, at anvende kemisk rengøringsmiddel, som normalt anvendes på renserier. Det vil forårsage hærdning af silken, hvilket reducerer dens blødhed og i mange tilfælde får silken til at klumpe. Selvom rensevæsker hurtigt fordampes ved lave temperaturer, er det umuligt at sikre, at alle spor fra kemikalier er væk efter behandling. Kemi er det sidste man ønsker i sin dyne!

Almindelig pleje af silkedyner

Brug altid et dynebetræk for at beskytte din silkedyne. Et dynebetræk beskytter silken mod skader og opsuger ikke sved, snavs eller fedt.

Den traditionelle metode til rengøring af silkefyldte dyner er at soltørre dem, dvs. at lufte dem i solen et par gange om året. Dette har den virkning, at silken rengøres og renses, og under normale omstændigheder vil der aldrig være behov for anden rengøring.

Brug et professionelt renseri til at rense din silkedyne

Har din silkedyne behov for komplet rengøring, så find et renseri der vådrenser (Wet Cleaning) og som er specialiseret i Silke. Anvend aldrig Dry Cleaning!

Wet Cleaning bliver i stigende grad anvendt på professionelle renserier i Europa. Denne metode er en avanceret vaskeproces, der er baseret på specialiserede maskiner, der har computerstyrede programmer og præcist doserer højteknologiske sæber.

Hos Byens Rens har vi Europas mest moderne produktion og anvender blandt andet Wet Cleaning baseret på udstyr fra Miele Professional og den verdensførende tyske producent af vaskemidler, Büfa. Du kan læse mere om det her.

Byens Rens tilsætter et særligt desinficerende middel i renseprogrammet, som sikrer at din silkedyne er fuldstændig fri for bakterier og vira.

Hvad skal du være opmærksom på, når du får renset din silkedyne?

Idet en Wet Cleaning behandling sker ved maksimalt 30grader og uden brug af enzymholdige vaskemidler, kan det ikke forventes, at proteinholdige pletter såsom urin, blod, afføring og fedt rent optisk kan fjernes 100%. Vi forbehandler din silkedyne med et særlig blanding af æggestivelse, der indeholder naturlige proteiner, som er effektive til at fjerne disse pletter. Men selvom vi laver denne forbehandling, kan vi som sagt ikke garantere et resultat der rent optisk har fjernet pletter 100%, men derimod kan vi garantere at vi holder os inden for producentens plejeanvisninger (garantien på din silkedyne holder) og at din silkedyne er 100% fri for bakterier og vira.

Professionel rens af silkedyne anbefales

Byens Rens anbefales blandt andet af Butterfly Silk of Copenhagen, som forhandler deres højkvalitets silkedyner i Salling, Ønskebørn og mange andre steder.

Hvad koster det at få vasket en silkedyne?
Dyne, silke enkel 280 kr.
Dyne, silke dobbelt 491 kr.
Vask af silkedyne