Om Byens Rens
Profil
Byens Rens er blandt de førende renserier i Europa og tilbyder alle former for rens, vask, skrædder og skomager for private og virksomheder. Med mere end 600 faste steder i hele Danmark, hvor vi mindst 2 gange om ugen afhenter og bringer til vores centrale renseri i Fredericia, er det nu blevet nemt at finde et rigtig godt renseri tæt på.
Med fortsat tilgang af nye indleveringssteder ønsker vi, at man nemt kan aflevere der hvor man alligevel er. Det er nemt og belaster ikke miljøet. Vi tilbyder fast afhentningsservice på din arbejdsplads 2 gange om ugen eller, at du kan indlevere hos vores indleveringssteder, der typisk er tøjbutikker, genbrugsbutikker eller dagligvarebutikker.
Byens Rens har blandt andet landsdækkende aftale om Renseriservice med bl.a. PWT Group (Tøjeksperten og Wagner), samt de 3 store detailkæder; Coop (Dagli’Brugsen og SuperBrugsen), Dagrofa (SPAR, Min Købmand, Letkøb og Meny) og Salling Group (Bilka og Føtex), hvor du i en lang række af deres butikker nemt kan indlevere dit tøj til rens, sko til reparation eller tøj til skrædder.
Byens Rens har mere end 40 passionerede medarbejdere og er centralt beliggende i Fredericia. Som det eneste renseri i Danmark med en geografisk dækning af hele Danmark med egne chauffører. På den måde har vi 100% kontrol over alle dele af forsyningskæden og produktionen, der i sidste ende betyder høj kvalitet og at du trygt kan overlade dit yndlingstøj til os.
Byens Rens er privatejet og til dagligt ledet af ægteparret Ricky og Pia Kenbjerg der er helt i detaljen på produktionen. Det er også dem der tager telefonen, når du ringer på hovednummeret eller hvis du sender en mail. Mennesker handler med mennesker, så føl dig altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål.
Vision
Byens Rens har en vision om, at vi mennesker skal købe Kvalitet og Genbruge i højere grad. Det vil vi gøre muligt ved at stræbe efter at være verdens bedste renseri.
På den måde passer vi sammen på jordens ressourcer, sparer penge og nyder glæden ved at benytte ting der er fremstillet af kvalitetsmaterialer.
Mission
Vi gør det nemt at bruge renseri, skrædder og skomager. Vi vil være kendt for Kvalitet, hvor der ikke er gået på kompromis med noget. Vi vil være i front teknologisk og konstant gøre tingene bedre i morgen end de er i dag.
Værdier
Alt hvad vi gør, har til formål at få folk til at købe Kvalitet og Genbruge mere. Alt hvad vi gør, det Brænder vi for – ellers gør vi det ikke. Vi er Flittige. Vi er Venlige.
Kvalitet
Byens Rens er skabt ud fra, at der er behov for et rigtig godt kvalitetsrenseri i Danmark. Hos Byens Rens bliver der blandt andet nørdet meget i, hvordan de perfekte presfolder lægges, hvordan habitjakker behandles så de fremstår originalt, hvordan man stryger den perfekte skjorte, hvordan man sikrer den perfekte fylde og imprægnering af overtøj og hvordan man sikrer optimal og skånsom behandling af sarte kjoler.
Byens Rens er de eneste i Danmark, der har den samme buksepresse som tekstilindustrien anvender når de originalt lægger presfolder i habitbukser. Byens Rens har ligeledes specialister der udelukkende håndterer selskabskjoler.
Udover at have Europas mest moderne produktion, hvor der ikke er gået på kompromis med noget, samarbejder Byens Rens også med de bedste renserier og leverandører i verden omkring at perfektionere renserifaget. Målet er at skabe den perfekte Kvalitet og dermed bidrage til, at forbrugerne i højere grad genanvender tøj i stedet for at købe nyt.
Alle renserimedarbejdere hos Byens Rens har baggrund som Skræddere. Deres håndelag og kærlighed for tøj betyder at du kan se forskel. Især hvis du interesserer dig for tøj og selv ser de små detaljer. Du kan have tillid til, at dit yndlingstøj bliver behandlet på rette vis af folk, der godt kender forskellen på metervarer og kvaliteter.
Miljørigtig rens
Byens Rens er helt i front, når det kommer til at passe på miljøet og din sundhed. Derfor anvendes der kun 100% miljørigtige behandlinger baseret på biologisk nedbrydelige midler, der ikke skader naturen eller din krop.
Renseribranchen anvender stadigvæk giftige rensemetoder med rensevæsker, der skader grundvandet og som nedbryder hjernevævet og er kræftfremkaldende.
Byens Rens kun miljørigtige rensemetoder uden giftige rensevæsker.