Skjorteservice

Skjorteservice
Nænsom skjortevask og strygning

Skjorter ser pæne og eksklusive ud. Derfor tyer de fleste af os til skjorter, når vi skal være lidt finere, hvad end det er på arbejdspladsen, en lækker restaurant, teateret, eller når vi får gæster. Men skjorter har brug for nænsom rens og pleje for fortsat at udstråle kvalitet og eksklusivitet.

Det største slid på dine skjorter sker, når de vaskes. Men med den rette rens og vask kan du forlænge levetiden af dine skjorter. Hos Byens Rens er vi specialiseret i skjorteservice, herunder vask, strygning og rens af skjorter. Vi tilbyder vores service til både private og som firmaaftale ude på virksomheder.

Skjorteservice med manuelt rens af skjorter

Vores skjorteservice garanterer skjorterens i bedste kvalitet. Hos Byens Rens udfører vi alt arbejde manuelt for at sikre den helt rette individuelle rens og pleje af dine skjorter.

Vi sørger for, at dine skjorter bliver renset fri for pletter og skjolder. Er der tale om hvide skjorter, vil de blive bleget passende. Byens Rens er et rigtigt renseri, som tror på godt håndværk. Vi er af den overbevisning, at rigtige skjorter skal stryges i hånden, og vi bruger derfor ingen dampdukker. Ved aflevering vil dine skjorter være nystrøget, eksklusivt indpakket og på bøjler i høj kvalitet.

Med en professionel rens af dine skjorter er du sikker på, at der bliver taget hensyn til materiale og knapper. Det vil sikre dine skjorter en længere levetid og et pænere udtryk.