Rens af Burberry Frakke
Den ikononiske Burberry Trenchcoat blev skabt af englænderen Thomas Burberry, der, efter at have arbejdet som butikselev, fortsatte med at åbne Burberrys i en alder af 21 år i Basingstoke.
Den originale trenchcoat blev designet i 1912 under begyndelsen af Første Verdenskrig. Selve navnet (Trench Coat) stammer fra skyttegravene, og Burberry var den officielle outfitter for det britiske militær og leverede funktionelt tøj til soldater under krigsførelse.
Burberry Trenchcoats er lavet i bomuld og polyester.
Er du så heldig at have investeret i en Burberry Frakke – der koster fra 10.000kr til +30.000kr – så ønsker du helt sikkert også at benytte et renseri, der har styr på tingene. Det har vi hos Byens Rens.
Rens af Burberry Frakke
Burberry har normalt en plejeanvisning med symbol (P), der betyder at frakken skal ”tørrenses” – eller som det hedder, Dry Cleaning – for at beskytte stoffets naturlige struktur og for at undgå krymp.
Vi gennemgår altid din frakke for at få overblik over pletter, men også for at vurdere om der kan være risiko for skader på knapper eller læderdele. Vi anbefaler at afmontere ærmestropperne med læderspænder, da der er risiko for at læderet kan ændre karakter ved rens.
Herefter renses frakken på miljørigtig vis, så frakken holder sin farve og dufter frisk bagefter.
Burberry frakken bliver dampet op på en speciel professionel dampgine, der udglatter foret og sikrer en glat og ensartet flade på ydersiden af frakken. Frakken bliver derefter presset op på gammeldags manér og afsluttes med at blive rullet med vores fnugrulle. Frakken leveret på en bøjle med skulderstøtte og pakkes ind, så du får følelsen af at have fået en helt ny frakke.
Dette skal du være særligt opmærksom på ved Rens af Burberry Frakke:
– Fastmonterede ærmespænder af læder anbefaler vi at afmontere før rens. Byens Rens gør dette uden beregning for dig.
– Burberry Frakker særligt i sort farve kan have tendens til at miste en lille smule farve på de områder, der typisk er udsat for almindelig slid, såsom nakkekrave og ærmer.
– Behandling af specifikke pletter på Burberry frakker, særligt i de lyse farver, er forbundet med risiko for farvetab hvis det udsættes for kraftig pletfjerner. Byens Rens pletbehandler kun lyse Burberry frakker i dén grad vi mener der er uden risiko for farvetab. Er du efter pletbehandlingen ikke tilfreds med at alle pletter ikke er fjernet 100%, tilbyder vi gratis omrens hvor vi kan anvende en anden metode, men som har høj risiko for at beskadige frakken. Omrens er på kundens risiko, men kan være relevant hvis man ikke ønsker at bruge frakken med de pågældende pletter på.
Definitioner på jakker og frakker:
Vinter
Jakke: – Længde: Kort, går max til lårene
Frakke: – Længde: Fra knæene og ned
Sommer
Jakke: – Længde: Kort, går max til numsen
Frakke: – Længde: Fra lårene og ned
Fyld
Tynd/alm: – Max 1cm. fyld
Vinter: – 1cm eller mere fyld
Hvad koster det at få renset en frakke?
Frakke, tynd | 299 kr. |
Frakke, Burberry | 349 kr. |
Frakke, vinter u. pels, inkl. imprægnering | 509 kr. |
Jakke, alm. inkl. imprægnering | 230 kr. |
Jakke, vinter u. pels, inkl. imprægnering | 359 kr. |
Jakke, vinter med pels, inkl. imprægnering | 497 kr. |
Dunjakke Special*, uden pels | 384 kr. |
Dunvest, inkl. imprægnering | 234 kr. |
*Typisk, dog ikke begrænset til: Canada Goose, Moncler, Pajar, Parajumpers, North Face, BOSS, Armani, Gucci etc.