Skjorteservice

Skjorteservice

Skjorter ser pæne og eksklusive ud. Derfor tyer de fleste af os til skjorter, når vi skal være lidt finere, hvad end det er på arbejdspladsen, en lækker restaurant, teateret, eller når vi får gæster. Men skjorter har brug for nænsom rens og pleje for fortsat at udstråle kvalitet og eksklusivitet.

Det største slid på dine skjorter sker, når de vaskes. Men med den rette rens og vask kan du forlænge levetiden af dine skjorter. Hos Byens Rens er vi specialiseret i skjorteservice, herunder vask strygning og rens af skjorter. Vi tilbyder vores service til både private og som firmaaftale ude på virksomheder.

Spar tid og lad os klare skjorterne

Vores skjorteservice er blevet et kæmpe hit. Vi vasker og stryger 5 skjorter for kun 98kr.

Det er en ydelse, som er til at forstå, for oftest vil man egentlig gerne gå i skjorter, men vask og især strygning er for besværlig. For 20 kroner pr. skjorte, kan det ikke betale sig at gøre selv.

Servicen gælder i de mere end 90 byer vi ligger i: https://www.byensrens.dk/byer/

I afsnittet her vil vi beskrive hvordan vi behandler skjorter og hvad du kan forvente.

Vi er kompromisløse i de ting vi gør og derfor følger vi denne fremgangsmåde når du sender dine skjorter til vask og stryg hos Byens Rens:

  1. Vi modtager skjorterne i en pose og uden bøjler. Herefter bliver de gennemgået og får isat mærker, så skjorterne ikke bliver forbyttet. Skjorterne sorteres efter kulør og anvisning.
  2. Vi vasker skjorterne*. Hvide skjorter får tilført blegemiddel i vasken, så de fremstår flotte hvide. Skjorterne vaskes ved lave omdrejninger.
  3. Skjorterne tørretumbles ikke (mange renserier gør det, men det forringer holdbarheden på skjorten)
  4. Krave og manchet bliver strøget
  5. Skjorterne kommer i våd tilstand på vores Veit Skjortefinisher der er den bedste på markedet. Skjorten dampes op og blæses tør. Det skaber et resultat man ikke kan komme i nærheden af med almindeligt strygejern.
  6. Skjorten stryges kort i hånden de steder der måtte være krøller. Skal resultatet dog være helt perfekt, så har vi en service til dét*
  7. Skjorten hænges på sort metalbøjle. Vi lukker knap 1 og 3 fra oven, således at skjorten holder sin form når den indpakkes
  8. Skjorten pakkes pænt ind i folie
  9. Vi tager afsked med skjorterne og tænker på, at endnu en kunde nu bliver velklædt

Vi udretter ikke mirakler for 20kr pr. skjorte, men du kan være sikker på et rigtig flot resultat og at du slipper for at skulle bruge tid på vask og strygning af skjorter fra nu af. Prisen på 20kr/stk gælder dog ikke silke-, viscose-, uld og smokingskjorter, eller lange skjorter. Skjorterne skal kunne tåle at blive vasket ved 40 grader.

*Disse ting får du ikke med i vores 5 for 98kr, men får med hvis du vælger vores manuelle “skjorte-rens” til 56kr pr. stk:
– Pletbehandling
– Vask alene i maskine
– Håndstrygning af hele skjorten
– Kvalitetskontrol og evt. genbehandling indtil pletterne er helt væk

Skjortevask, strygning og rens af skjorter til private og erhverv

Hos Byens Rens har vi indleveringssteder fordelt på hele Fyn og Jylland.  Indleveringsstederne er tøjforretninger, der har forstand på tekstiler og som har gode åbningstider og central beliggenhed. Alle indleveringssteder har markedets hurtigste leveringstid på rensetøj, uanset hvilken by du bor i.

Vi har desuden branchens bedste firmaaftale for rens af skjorter på arbejdet. Vi tilbyder at hente og bringe rensetøj og skjorter to gange om ugen på din arbejdsplads, og du betaler nemt via MobilePay, så der ikke er omkostninger til administration. Læs mere om firmaaftalen her

Skjorteservice