Rensning af madrasser

Rensning af madrasser

Din madras skal gerne give den helt rette støtte og komfort. Den skal sørge for, at du ligger behageligt hver nat, så du får en god nattesøvn. De fleste tilbringer omkring en tredjedel af døgnet i deres seng. Hver nat sveder vi mennesker mellem 2-10 dl., mens vi sover. Det vil sige, at din madras skal kunne absorbere rigtig meget sved i løbet af et år, og det kan sætte sine spor. Fugten kan tiltrække skimmelsvamp, støvmider og efterlade grimme skjolder. Din madras er altså en magnet for bakterier, støv og skidt. Uden en rensning af din madras kan du risikere at udvikle allergier og forringe din søvn.

Forlæng madrassens levetid ved rensning

For at udrydde husstøvmider og levende organismer anbefaler Astma og Allergi-forbundet en grunding rensning af madrasser mindst én gang om året. Rensning af madrasser er ofte en besværlig opgave, fordi det kræver en bestemt størrelse vaskemaskine. Men du kan med fordel skåne din madras med en topmadras, sørge for at lufte ud hver dag, vende din madras hver tredje måned samt støvsuge og dampe din madras jævnligt.

Rensning af din madras hvert år

Vi anbefaler dog stadig, at du får en rensning af din madras ved høj temperatur minimum 1-2 gange om året. Det kræver en tromle med stor kapacitet for at få tørret madrassen ordentligt og sikre den oprindelige fylde. Med professionelt udstyr tager det normalt 4-5 timer for en rensning af din madras, men det sikrer dig også et perfekt resultat og øger din søvnkvalitet.